HabitusHuset Violhuset

Læs om Violhuset

Antal pladser

1

Godkendt jf. SEL §§107 & 108

Normering

Tæt personale af en til to medarbejdere

Døgnpersonale

Botilbuddet er bemandet døgnet rundt

Visitation

Telefon: 20 61 02 41
Mail: visitation@habitus.dk

Velkommen til HabitusHuset Violhuset 

– et bosted, hvor nærvær og fællesskab møder ro og stabilitet.

Vi lægger vægt på omsorg og trygge rammer, for Violhuset er mere end blot et bosted – det er et sted, hvor livet kan udfolde sig.

Funktionelle rammer med plads til udeliv

HabitusHuset Violhuset ligger i en étplans funkisvilla i Højby. Husets enkle arkitektur og store vinduespartier skaber lyse rammer, mens indretningen i ét plan gør boligen overskuelig og giver en naturlig sammenhæng mellem husets forskellige områder.

Fra boligen er der adgang til en stor, afskærmet have og en terrasse langs huset. Her er der plads til både rolige ophold og forskellige udendørs aktiviteter. Den lukkede have og den omkransende beplantning er samtidig med til at skabe private rammer omkring hverdagen.

HabitusHuset Violhuset ligger i Højby, hvor daglige indkøb og offentlig transport findes lokalt, samtidig med at der er kort afstand til skov, marker og Odsherreds kystområder.

HabitusHuset Violhuset er et solisttilbud og en del af HabitusHuset Åkandehuset, som består af seks matrikler i området.

Pædagogikken

– på HabitusHuset Violhuset

Teammøde i HabitusHuset Violhuset

I HabitusHuset Violhuset arbejder vi med struktureret visualiseret pædagogik, hvor borgerens behov altid er udgangspunktet.

Da Violhuset er et solisttilbud, har vi mulighed for at rette fuldt fokus mod én beboer. Det betyder, at indsatsen bliver individuelt tilpasset og kan justeres løbende, hvis behovene ændrer sig.

Personalet er trænet i at aflæse signaler og reagere med de rette værktøjer. Det kan være alt fra visuelle hjælpemidler til særligt tilrettelagte rutiner, der skaber overskuelighed og tryghed i hverdagen. Når borgeren oplever struktur og forudsigelighed, mindskes frustrationer, og der frigives energi til udvikling, læring og glæde.

Vi arbejder altid med relationer som fundament.

I HabitusHuset Violhuset mødes borgeren med anerkendelse, omsorg og tålmodighed. Det skaber grobund for stærke, tillidsfulde relationer, der styrker følelsen af at være set og hørt. Når relationen er på plads, kan vi skabe rammer, hvor borgeren får mulighed for at udfolde sig i eget tempo og opnå den bedst mulige livskvalitet.

Information til pårørende

Som pårørende til en borger i Habitus har du adgang til vores Pårørendeportal, hvor du kan finde relevant information, nyheder, arrangementer og kontaktoplysninger.

hearts icon

Besøg Pårørendeportalen her

Vi har HabitusHuse i hele Danmark.

Ønsker du at se hvor vi ellers bor, kan du se mere her